Pasta i alle mulige sjove farver

Da vi var i Italien i sommers, fik vi selvfølgelig en masse lækkert mad. Det meste af det indeholdt gerne en eller anden form for pasta, da det jo er en af Italiens specialiteter. En af dagene vi var dernede, var vi på et marked, hvor jeg prøvede at købe noget af alt det pasta, vi havde fået i løbet af de to uger, vi havde været der. På markedet havde de et kæmpe udvalg af forskellig pasta. Og det var næsten i alle regnbuens farve. Noget af det var virkelig flot. Og jeg kunne da heller ikke nære mig for lige at købe noget med hjem, som jeg måske egentlig ikke skal bruge til noget alligevel.